Autoriseret PSYKOLOG

Ravnhild Reinsdottir

Samtaleterapi for unge, voksne og par, samt forældrerådgivning. Jeg tilbyder rådgivning og terapi i forbindelse med angst, OCD, depression, personlig udvikling, egenomsorg, stresshåndtering, kriser, mindfulness og samlivsproblemer.

Bestil tid på telefon: +45 30 28 59 96
Du er altid velkommen til at ringe til mig. Hvis du ikke får fat på mig, så læg gerne en besked eller send en mail, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.

Mail: kontakt@ravnhildreinsdottir.dk

  • Medlem af Dansk Psykolog Forening
  • Tager privatbetalende klienter og klienter med sundhedsforsikring. Du kan få tilskud, hvis du er medlem af Sygeforsikringen ”danmark”. Jeg er ikke tilknyttet den offentlige Sygesikring
  • Udover klinikkens almindelig åbningstid tilbyder jeg enkelte sene eftermiddags- eller weekendtider.

Hos mig har du også mulighed for at modtage terapi via sikker videoforbindelse eller telefon, efter ønske eller behov.

HOS MIG KAN DU FÅ HJÆLP TIL:

  • Angstlidelser (Fx socialangst, panikangst, helbredsangst, enkelfobi og generaliseret angst)
  • OCD
  • Stress- og belastningsreaktioner
  • Traumer (PTSD)
  • Depression
  • Lavt selvværd
  • Livskriser
  • Personlig udvikling
  • Egenomsorg
  • Identitetskriser
  • Mindfulness
  • Sorg
  • Ensomhed
  • Tourette syndrom (tics)
  • Misofoni
  • Vredeshåndtering
  • Psykologiske undersøgelser
  • Parterapi og relationelle problematikker
  • Samtaler for pårørende til familiemedlemmer med psykisk sygdom
  • Forældrerådgivning

BAGGRUND:

  • Uddannet Cand.Psych fra Aarhus Universitet i 2005
  • Autoriseret af Psykolognævnet 2010
  • Efteruddannelse i Kognitiv Adfærdsterapi.
  • Efteruddannelse i Emotionally Focused Therapy (EFT)
  • Videregående uddannelse i Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
  • Efteruddannelse i Systemisk og narrativ teori og praksis

Min psykologiske erfaring er bred, og spænder over både børn, voksne, familier og par.  Jeg har flere års erfaring indenfor Psykiatrien, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og som klinisk psykolog i privat klinik. Flere års erfaring med behandling af angstlidelser, OCD, depression, stress, krise, lavt selvværd og belastningsreaktioner. Desuden har jeg bred erfaring med udredning og psykologiske undersøgelser.


KAT
K
ognitiv AdfærdsTerapi er en terapiform, som fokuserer på sammenhængen mellem tænkning, følelser, krop og handlemønstre. Vores tankegang og handling har stor betydning for følelseslivet og hvordan det kan være med til at udvikle og vedligeholde psykiske problemer. KAT er evidensbaseret og veldokumenteret behandlingsmetode til behandling af angst, OCD, stress og meget mere.


ACT
Acceptance and Commitment Therapy er terapiform som tager udgangspunkt i at lære metoder til at håndtere smertefulde tanker og følelser på en effektiv måde, så de får langt mindre indflydelse og virkning. Der lægges ligeledes vægt på evnen til at være i kontakt med nuet, samt at fokusere på personlige værdier og handle ud fra dem. Accept, engagement og mindfulness er en vigtig del af ACT.

 


EFT
I EmotionsFokuseret Terapi er det primære formål at styrke parrets/familiens relation til hinanden. I metoden er fokus på uhensigtsmæssige mønstre, som parterne er fanget i, der skaber konflikter og afstand fra hinanden. Gennem terapien støttes parterne i at forstå årsagerne til deres negative reaktionsmønstre og tilknytningsmæssige behov. Dette med henblik på at parterne formår at blive bedre til at kommunikere, forstå og rumme hinandens forskelligheder.

Værd at vide:

Jeg har tavshedspligt og følger psykolognævnets retningslinjer for journalføring og GDPR.

Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg i vores samarbejde. I mit arbejde søger jeg at skabe et værdigt forhold bygget på tillid, rummelighed, ærlighed og respekt. Jeg er omsorgsfuld som menneske, og du/I vil blive mødt med empati og varme. Det er ligeledes min erfaring, at humor er en vigtig ingrediens i udviklende samtaler mellem mennesker. Jeg har et helhedsorienteret menneskesyn, og mit blik afsøger ressourcer og muligheder hos klienterne; eventuelle begrænsninger eller vanskeligheder bør ikke overskygge billedet. Jeg møder mine klienter, hvor de er i deres livsrejse. I samtalerne møder du/I mig som fagperson og mig som person, hvor jeg bruger min faglige uddannelse, min intuition og mit hjerte.

Behandlingen tilrettelægges, så det passer netop til dig/jer. Kognitiv adfærdsterapi (KAT), Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og Emotionally Fokused terapi (EFT) og mindfulness er mine primære teoretiske og metodiske tilgange til en bred vifte af vanskeligheder. Jeg er også inspireret af Medfølelsesfokuseret terapi (Compassion Fokuseret terapi, CFT).

Jeg lægger vægt på, at mit arbejde er fagligt og evidensbaseret. Jeg holder mig derfor fagligt opdateret via kurser og løbende supervision med henblik på at kunne tilbyde den bedst mulige kvalitet. Jeg indgår ligeledes i fagligt fællesskab, der bidrager til udvikling indenfor mine fagområder.

Du er altid velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak, så vi sammen kan finde ud af, om jeg kan være den rigtige psykolog for dig. Hvis jeg ikke er til at træffe via telefonen, må du meget gerne sende mig en mail eller lægge en besked. Jeg vil kontakte dig indenfor 24 timer

Sygesikring:

Hvis du har en sundhedsforsikring hos dit forsikringsselskab, kan denne eventuelt benyttes hos mig. Det kan også være, at din arbejdsplads har tegnet en sundhedsforsikring til dækning af psykologsamtaler.

Tilskud til behandling:

Er du medlem af sygeforsikringen ”Danmark” kan du også herigennem få tilskud til behandlingen på 300 kr. per konsultation. Jeg indberetter samtalerne til ”Danmark”, og du får automatisk udbetalt tilskuddet.

Du kan desværre ikke benytte din lægehenvisning hos mig, da jeg ikke er tilknyttet den offentlige sygesikring.

FIND PSYKOLOGHUSET FiiRST

Vores lokaler er centralt beliggende i Århus Centrum, hvor der er gode tilkørselsforhold og let adgang til parkeringsmuligheder. De fleste busser kører lige til døren eller stopper få minutters gang fra, hvor vi holder til. Indgang i porten ved Café Sofies Forældre.

Frederiksgade 74A, 1. th
8000 Aarhus C.

 

PARKERING TÆT VED FiiRST

Nærmeste parkeringshus er Red Radisson og Q-Park Aarhus City: Link

Øvrige parkeringshuse i nærheden findes ved Musikhuset, Salling og Telefontorvet: Link